Billigt, nemt og attraktivt!
Der er ikke længere tvivl; fibernettet er fremtiden! Undersøgelser viser, at vores behov for båndbredde fordobles hvert halvandet år, og om få år vil kun fiberbredbånd kunne matche de krav vi har som samfund, som privatpersoner og i vikrsomhederne.
SEAS-NVE har som regionalt andelsselskab påtaget sig ansvaret for at få udbredt fibernettet og dets fordele til samtlige andelshavere. Derfor har vi i 2010 gjort det billigere, mere attraktivt og nemmere at få fibernet.
Attraktivt
I 2010 gik SEAS-NVE sammen med 14 andre energiselskaber om at etablere Waoo! Dermed kunne kunderne med ét købe både fibernetforbindelsen og indhold til forbindelsen hos SEAS-NVE. Waoo! tilbyder nemlig lynhurtigt internet, individuelt tilpassede tv-pakker og billig telefoni – også til mobilen.
Billigt
Samtidig med oprettelsen af Waoo! valgte SEAS-NVE at tilbyde kunderne gratis oprettelse af fibernetforbindelsen, hvilket i høj grad gør fibernet fra SEAS-NVE til et prisdygtigt produkt.
Nemt
Fra du bestiller til fibernet er installeret og klart til brug skal der maks. gå 4 uger. Og hvis man har behov for det, kan man få en tekniker til at klare det hele også inde i huset. Når fibernettet er installeret, har du måske behov for at vi sætter tv-boksen op og indstiller tv’et. Det gør vi gerne.
100 Mbit/s til alle
SEAS-NVE’s øgede fokus på fibernet i 2010 kom samtidig med at regeringen med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i spidsen fremsatte et mål om, at alle i Danmark skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020. Hvis vi opfylder den målsætning vil vi komme længere frem på området end vores nabolande.
SEAS-NVE har taget de første skridt i den retning og vil forsat arbejde på at fremme udviklingen i vores region. Udover de mange fordele det giver den enkelte kunde, bringer fibernettet også stor værdi til regionen. Fibernettet kan afhjælpe at yderområder hægtes af udviklingen, at demografiske grupper har adgang til samme information, at pendling, trafik og CO2-udledning kan nedsættes osv.